Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skovreden

Skovreden

Skovreden er et dagtilbud normeret til 62 børn i alderen 3-6år, samt ressourcegruppen Humlebierne normeret til 8 børn. Skovreden ligger i et naturområde, nær sø, fodboldbaner samt skoven, som bruges i hverdagens pædagogiske aktiviteter. Vi har et stærkt samarbejde med Bregnbjergskolen, som er distriktsskolen i Vojens. Sommerfuglene som er den gruppe med de ældste børn i Skovreden går på besøg på skolen, for at styrke den kommende overgang for børnene. 
I Skovreden hedder de yngste børn Larver, mellemgruppen Pupper og de ældste er Sommerfugle. Skovreden er aldersopdelt, hvor det pædagogiske personale som udgangspunkt følger børnegruppen op gennem børnehavetiden. 
Vi har en engageret forældregruppe som bliver budt ind til sensommerfest, Lucia i kirken i december samt arbejdsdag, hvor vi vægter forældresamarbejdet og det sociale i forældrefællesskabet. 

 

Humlebierne (Ressourcegruppe)

Humlebierne er vores ressourcegruppe i Skovreden, som er normeret til 8børn. Humlebierne modtager børn i alderen 0-6år, med specialpædagogiske behov. 
I Skovreden tilbyder vi børnene differentierede lege, læringsmiljøer og fællesskaber. Det betyder at alle børn i Skovreden har mulighed for at lege sammen på legepladsen og andre fælles arealer inde i institutionen.

Børnene i ressourcegrupperne, visiteres til Skovreden gennem distriktsråd vest eller af pædagogisk konsulent i Børn og Kultur.  Distriktsrådet vurderer på baggrund af beskrivelser, besøg i hjemmet og materialer fra Rambølls elektroniske platform ”Hjernen og Hjertet”, hvilket tilbud det enkelte barn har behov for. 

Vi råder pt over 8 pladser i ressourcegruppen i Skovreden.  

Fællesinstitutionen Lagoni er oprettet efter Dagtilbuds loven §4 og opretter ved behov §82 pladser efter Serviceloven. 

 

 

Tværfaglige samarbejdspartnere. 

Humlebierne samarbejder med det rådgivende team som består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, tale-høre- sprogkonsulenter og psykologer, som er vejledende i forhold til pædagogernes arbejde med børnenes udvikling. 

Mål med behandlingen bliver sat i samarbejde med forældrene og kontaktpædagogen. 
Arbejdet omkring barnet kan foregå individuelt eller i et mindre læringsmiljø, alt afhængig af barnets behov. 

Fysioterapeuten varetager justering, vedligeholdelse af hjælpemidler. Derudover ydes der råd og vejledning til hjemmet omkring barnets motoriske udvikling. 

Børn i ressourcegrupperne kan efter henvisning fra egen læge tilbydes vederlagsfri fysioterapi eller rideterapi. 

Ved behov indhentes sparring fra eksterne synskonsulenter, Center for specialundervisning og kommunikation og VISO. Der er samarbejde med hjælpemiddelkonsulenter. 

Psykologerne benyttes til fast sparring, supervision, observation og beskrivelser af børnene.

Tale -høre- sprogkonsulenter benyttes til fast sparring, supervision, observation og beskrivelser af børnene. 

 

 

 

Dokumenter

Ansatte i Skovreden

Shape Created with Sketch.